Hvis man er leder, kan man til tider føle sig udfordret på, om man udfører sin ledelsesopgave godt nok. Det handler ikke alene om, hvorvidt man kan få løst sine opgaver, men også om, hvordan man får bragt sig selv i spil i forhold til medarbejdere, andre ledelseskolleger og de faglige og generelle opgaver, som man skal være med til at løse. Det handler altså med andre ord ofte om det personlige lederskab, om ens egen bevidsthed som leder.
Det kan for mange være en udfordring, der er til at tage og føle på. Ledere bliver ikke så sjældent udnævnt til ledere, fordi de er fagligt stærke – og først senere finder de ud af, at ledelse i høj grad handler om personligt lederskab og hvordan, man passer på sig selv som leder, så man kan komme igennem hverdagen med alle dens trakasserier.
Pas på dig selv
Som leder må man ofte gå ind i personlige konflikter mellem medarbejdere og forholde sig til følelsesmæssige ting, som man måske ikke troede, man skulle beskæftige sig med. I den situation er det vigtigt at passe på sig selv som leder – finde tid i hverdagen til at pleje sig selv og finde de bedste produkter til det, hvad enten det handler om ting, der kan lette hverdagen eller mere personlige ting.
Hvis man ikke kan passe på sig selv, kan man heller ikke passe på andre, og netop dette er en vigtig del af det personlige lederskab. Ikke sådan at forstå, at lederen skal være far eller mor for sine medarbejdere, men sådan, at man med empati og indlevelsesevne kan bruge sine personlige lederegenskaber til at få løst konflikter, gennemført forandringer og løst de konkrete opgaver i organisationen. Det er slet ikke så nemt at skulle favne så bredt som leder, og mange får da også stresssymptomer og andre tegn på, at ledelse kan være et hårdt fag.